Fjorbobler – Mariger Camping

Der findes efterhånden mange former for getaways i form af accommodation. Men det kendte fænomen glamping er for alvor ved at blive en populær tendens her i Danmark. Glamping kan findes verden over og er et unikt stay med smukke beliggenheder, ofte med natur involveret og beskrives bedst som luksuriøs camping.

Er du på udkig efter endnu et unikt sted i Danmark, kun 40 minutters kørsel fra Aarhus, så læs med i denne guide!

Hvert år, i forbindelse med min kæreste Adams fødselsdag, giver jeg ham en gave i form af et getaway. Jeg synes det er en god måde at skabe minder og oplevelser på, samt tage væk fra hverdagens travlhed og nyde hinanden fuldt ud med mulighed for at afkoble fra omverdenen.

I starten af i juni (2021) blev vi inviteret op til Mariager Camping, som ejes af Anni og Kenneth – enormt søde og gæstfrie værter. Campingpladsen har i år fået en helt ny form for accommodation – de såkaldte fjordbobler. Det blev min overraskelse til Adam efter fejring med familie og venner og mod Mariager Fjord turen gik, med smukt vejr i bagagen.

Find link til hjemmesiden, lige HER

Fjordboblerne

Mariager camping har opført to fjordbobler – Fjordblå og Skovgrøn som kan bookes året rundt. Boblerne er placeret ved siden af hinanden med udsigt over fjorden. Vi boede i Fjordblå som er placeret tættest på vandet. Boblen har sin egen lille terrasse med både hængekøje, biopejs, udendørs bad, cykel til låns og det jeg vil kalde for en kærlighedsbænk. Skovgrøn besidder samme faciliteter, men skal du have hængekøje og bænk med i pakken, er det Fjordblå du skal booke.

Begge bobler er placeret oppe i enden af campingpladsen og er omringet af grøn natur. De er på en måde adskilt fra selve campinglivet omkring, hvilket jeg personligt synes er genialt, da det er to vidt forskellige former for overnatning og på den måde bibeholder fjordboblernes unikke præsentation.

Præsentationen af boblen inden og -udendørs er fantastisk og man kan se, at der er tænkt på selv den mindste deltalje, samt farvekombinationer som er kombineret i rolige nuancer, hvilket afspejler sig i omgivelserne omkring.
Alt indenfor er nyt og moderne og man bliver overrasket over, hvor stor sådan en fjordboble egentlig er. Boblen indeholder alt man har brug for til sådan en overnatning, undtagen et toilet, hvilket for os, ikke gjorde spor, da de nærmeste campingtoiletter ligger i gåafstand. Til jer der tænker, at det er besværligt at skulle dele toilet med andre, så er det en helt naturlig del og oplevelse af glamping, da toiletter oftest ikke er inkluderet i disse former for overnatninger, men en delefacilitet. Det har dog ikke været et minus for os, da det er en ting man affinder sig med, inden man booker sådan en stay og er man vant til camping i det fri, er man ikke i tvivl om, at dette er en normalitet.

Faciliteter

Indendørs & Udendørs:

  • Dobbeltseng
  • Biopejs
  • Strøm til opladning af apparater
  • Mini Smeg køleskab med drikkevarer (disse er inkluderet – tilkøbes)
  • Nespresso og kedel til kaffe og the (Nespresso kapsler medfølger)
  • Bestik, glas, kopper og tallerkner, samt udstyr til at rengøre servicen efter brug
  • Privat udendørs brusebad med varmt vand
  • Cykel – en cykel pr. dome
  • Privat terrasseareal

Ekstra faciliteter, ikke inkluderet i pris:

Udlejning af paddleboard eller kajak
Er man til udendørssport, er det muligt at leje paddleboard eller kajay i receptionen. Vi lejede et enkelt paddleboard og brugte cirka en times tid ude på fjorden. Har man vejret med sig, er det ikke nødvendigt med wetsuit. Et board/kajak koster 200 kr. for 2 timer, 400 kr. for en hel dag.

Morgenmadskasse
Vi fik prøvet Mariagers Campings morgenmadskasse som vi var helt vilde med. Kassen indeholdt blandt andet 2 rundstykker, 2 croissanter, en stor juice, kaffe kapsler, frugt & 3 forskellige pålæg. Sådan en omgang bestilles dagen før og koster 180 kr. for 2 personer – alle pengene værd og giver dig tid til, at slappe helt af!

Minigolf
Rundt omkring på campingpladsen er der placeret små baner til minigolf. Det er en sjov lille aktivitet, at inkludere i sit ophold.
Det joster 20 kr. at spille minigolf.

Vores ophold

Vores ophold hos Mariager Camping har været helt fantastisk og stod det til os, var vi blevet der et par dage mere, for at nyde hinanden, men også den meget unikke form for stay og stilheden som ligger omkring. Når man til daglig er bosat i en storby, er det en sjældenhed, at stilhed er en realitet og dette var faktisk en af de ting som vi virkelig satte pris på i Mariager, at det eneste man kunne høre, var fuglesang, vandet og vinden, hvilket gav en mediterende fornemmelse.
Vi overnattede søndag til en mandag, hvilket faktisk var helt rart, da stedet og området ikke var proppet med turister og besøgende – så jeg kan helt bestemt anbefale at tage hverdage op til overvejelse, hvis det er en mulighed.

Der er ingen tvivl om, at vi skal tilbage og skal man have det hele med, samt opleve området omkring, vil 2 overnatninger være ideelt.

Pris

En overnatning i en fjordboble koster 1000 DKK. Jeg synes prisen er fair, sammenlignet med mange andre glamping accommodations, hvor du hurtigt kam komme helt op på 3000 DKK pr. nat. Fjordboblerne byder på en unik oplevelse og så vidt jeg ved er denne form for stay (i en dome) den eneste i Danmark på nuværende tidspunkt.
Find link direkte til fjordboblerne HER.

Transport

Vi blev kørt til Mariager af min familie, da vi ingen bil ejer. I bil tager det cirka 40 minutter og kommer fra Aarhus siden, kan man på vejen svinge forbi og se den historiske kro i Hvidsten, der blandt andet er med i filmen ”Hvidstens Gruppen”. Har man ikke bil ligesom os, kan man tage enten bus eller tog til Hobro via Randers. Det tager i alt omkring 1,5 time. Fra Hobro går bussen til Mariager.

Spisesteder

Vi fik ikke som sådan oplevet mange spisesteder, da vi som nævnt kun havde en overnatning. Dog fik serveret tapas fra Salt Caféen som vi spiste i vores fjordboble. Det var EKSTREMT lækkert og vil anytime anbefale det. Inden afgang om mandagen, spiste vi ved selve Salt Caféen, udenfor, i en af deres små fine drivhuse. Adam fik steak og jeg stegt fisk, hvor sidstnævnte er en af bestsellerne.

Den lækre tapas platte fra Café Salt som vi spiste indenfor i vores Fjordbobel.

Et af mini drivhusene man kan sidde og nyde en lækker frokost i. Hos Café Salt. 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *