Amerikanske Pandekager

Jeg er vild med pandekager i alle former og varianter, men for mig er det et must, at de får den rette konsistens og ikke på nogen måde er tørre. I dag deler jeg min hidtil bedste opskrift – denne gang på fluffy amerikanske pandekager som kan serveres til både morgenmad, brunch eller når du er lækker sulten for sjov. Pandekagerne minder os herhjemme utroligt meget om Pancake Parlour som er en pandekage kæde i Australien som vi er helt vilde med – så for os har jeg ramt spot on med denne opskrift!

20-25 stk.

40 Minutter

Ingredienser

4 æg
4 spsk. Sukker
4 tsk. Vaniljesukker
4 tsk. Bagepulver
1,5 tsk. Salt
6dl mel
110g smeltet smør
4dl mælk

Topping:
Lys sirup
50g smør

Fremgangsmåde

1. Adskil æggeblommerne fra hviden og kom dem i hver sin skål.

2. I skålen med æggeblommer tilføjes først sukker som piskes luftigt.

3. Tilføj herefter resterende ingredienser, undtagen mælken som tilføjes på slum.

4. Pisk dejen godt sammen, indtil alle klumper er forsvundet.

5. Pisk æggehviderne stive.

6. Vend de piskede hvider i dejen med en dejskraber. Vend det rundt, indtil du har en homogen masse.

7. Opvarm en lille pande med olie og brug et decilitermål til at måle mængden til en pandekage af med. Jeg bruger en deciliter kop som fyldes cirka en 1/2 centimer fra kanten pr. pandekage.

8. Steg alle pandekagerne ved middelvarme og server dem med sirup og smør.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *