Select Page

Bagt Græskar Salat

Butternut squash en en genial “frugt” som kan bruges til mange forskellige slags madretter både i det søde og salte køkken. For jer der ikke ved det, er det rigtig nok, at squashen er en frugt og ikke grøntsag. Personligt forbinder jeg den med en grøntsag, da jeg altid bruger den indenfor det salte køkken. I dag deler jeg den lækreste og nok også nemmest efterårs salat bestående af få ingredienser som butternut, feld salat, græskarkerner, feta mm. Salaten er også ideel til julebordet for at friske den ellers tunge julemad op.

4 Serveringer

40 Minutter

Ingredienser

1 butternut squash
1,5dl rapsolie
1 spsk. tørret oregano
Salt og peber
75g feld salat
1dl græskarkerner fra Svansø
1/2dl pinjekerner
50g blød feta

Fremgangsmåde

1. Tænd din ovn på 200 grader, varmluft og anret to stykker bagepapir på to bageplader.

2. Skræl din butternut (hvis den er økologisk, er det fint bare at skylle den).

3. Skær butter squashen ud i mellemstore tern. Kom ternene i en pose og tilsæt olie, oregano, salt & peber. Ryst det hele godt sammen.

4. Anret squash stykkerne på en bageplade.

5. Fordel græskar- og pinjekerner ud på den anden bageplade og kom bagge plader i ovnen.

6. Bag kernerne i 10 minutter og squash stykkerne i 25 minutter, indtil bløde.

7. Lad begge komponenter køle af, før brug.

8. Anret salaten i en skål, vend herefter den bagte squash i og drys med kernerne og feta.

Opskrift Tip

Hvis det ikke er sæson for græskar, kan du udskifte det med rødbede, gulerod, jordskok eller kartoffel.

0 Comments

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

DanishEnglish