Oksegryde Med Brune Fuldkornsris

Om et par måneder rammer vi det danske efterår. Ikke en årstid jeg er specielt fan af udover de fine guletræer som stråler. Men det er en “hygge” tid når det kommer til madlavning og varme retter. I dag deler jeg en lækker og nem opskrift på oksegryde med brune fuldkornsris. Risene er fra Svansø og det er første gang jeg af smagt dem og er total fan. Ikke nok med, at de smager godt, så mætter de også enormt meget og giver dig en dejlig mæthedsfølelse efterfølgende, uden du føler, at have overspist. Retten skal simre det meste af arbejdstiden, så derfor giver den frirum til andre ting imens du venter.

6 Serveringer | 1 Time

Ingredienser

Oksegryde
500g oksekødstern
1 løg
3 hvidløg
4 spsk. rapsolie
1 spsk. smør
6 store gulerødder
100g frosne ærter
2 dåser hakkede tomater
½L grøntsagsbouillon
Salt & peber

Tilbehør
4dl Brune fuldkornsris fra Svansø

Topping
Frisk persille
250g creme fraiche 9%

Fremgangsmåde

1. Hak løg og brun dem i en gryde med olie.

2. Skyl og halver dine gulerødder på langs og skær dem ud i mellemstore skiver og kom dem i gryden sammen med dine oksekødet. Brun kødet af, inden resterende ingredienser kommes i gryden. Lad det simre i 35 minutter. Husk at smage til med salt og peber undervejs.

3. I mellemtiden pilles den friske persille og ris koges i letsaltet vand efter anvisning.

4. Server retten med den friske persille på toppen og en klat creme fraiche.

Opskrift Tip

Hvis du køber økologiske gulerødder er det ikke en nødvendighed, at skrælle dem så længe de bliver renset godt. Skrællet er der hvor alle de gode vitaminer sidder i. Dette gælder også for grøntsager som kartofler.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *