… (Enter text) …

Butterdejs Pirogger

16 stk | 35 Minutter 

Ingredienser

2 ruller butterdej, 275g pr rulle
2 gulerødder
1 squash
1 rødløg
500g hakket oksekød
1 spsk oregano
1 tsk paprika
1 ds tomatpure
Smag til med salt og peber

Andet
1 æg

Fremgangsmåde

1. Skræl gulerødderne og skær enderne af. Skyl din squash og skær ligeledes enderne af. Pil løgene og skær rødløget i kvarte. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og blend det hele godt.

2. Brun kødet og tilføj derefter grøntsagerne, samt krydderier. Lad det hele stege indtil løgene er bløde.

3. Tilføj tomatpureen og lad den svitse af i 5 minutter, samtidig med at du blander den rundt med de andre ingredienser. Smag fyldet til med salt og peber. Tag derefter gryden af varmen, så kødblandingen kan køle en smule.

4. Tænd din ovn på 200 grader varmluft og beklæd to bageplader med bagepapir.

5. Rul din butterdej ud og skær den i 8 kvadrater. Anret to små spiseskeer af kødfyldet på midten af hver kvadrat. Fold den ene side butterdejen henover kødet så den møder der anden side. Brug en gaffel til at trykke kanterne ned hele vejen rundt. Skær kanterne til, så de ser flotte ud. Anret herefter dine pirogger på bagepapiret.

6. Pensel dine pirogger med æg og bag dem i ovnen i 12 minutter.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *