Kikærte Tomat salat

Udover den græske tomat salat er den her kikærte salat altså også bare en af mine yndlings salater. Det er nok også den jeg spiser allermest af herhjemme. Den smager skønt, den mætter, også tager den kun 15 minutter at bikse sammen.

4 Serveringer

15  Minutter

Ingredienser

Salat
1 ds kikærter
400g cherrytomater i blandede farver, halver på langs
1 rødløg, i tern
1 håndfuld frisk basilikum, jeg bruger italiensk
10g kalamata oliven
100g blød feta, smuldres

Dressing
4 spsk olivenolie
3 spsk balsamico
2 spsk dijon sennep
1 tsk sukker
Smag til med salt og peber

 

 

Fremgangsmåde

1. Skyl og rens dine kikærter og lad dem derefter dryppe af, inden de kommes i en skål sammen med tomater og rødløg. Vend de tre elementer rundt med en ske, så salaten er godt blandet. 

2. Hak den friske basilikum fint og pil stenene ud af dine oliven, hvorefter de halvesres og begge elementer vendes i salaten. Vend endnu engang salaten rundt og anret den efterfølgende på en tallerken. 

3. Smulre fetaen henover salaten og pynt eventuelt med lidt friske basilikums blade. 

4. Som det sidste kommes alle ingredienserne til dressingen i et glas, hvorefter de rystes sammen. Hæld dressingen hen over salaten. 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *