Chokolade Specier
Glædelig første december! Tænk at dette år snart er omme, det er jo slet ikke til at forstå.
I år er det første gang nogensinde, at jeg laver mine egne jule småkager. Jeg plejer altid at lave dem sammen med min mor, men da vi bor i Århus og ingen bil ejer, er det ikke så ofte, at vi ligger vejen forbi Djursland. Med min blog har det selvfølgelig også været oplagt, at komme igang med at udarbejde mine egne opskrifter. Det har faktisk været super hyggeligt, men også en lille smule hektisk, da jeg har skulle udarbejde en del, for at have nogle brugbare “jule opskrifter klar” til jer som følger med. Men her får i den første december opskrifter på de lækreste chokolade specier jeg længe har smagt. I kan godt se frem til en spændede december måned med en masse lækre opskrifter i sigte og selvfølgelig jule konkurrencer. Ho ho ho….




50 Stk.

2 Timer (Hviletid inkluderet)

Ingredienser
150g blød smør
225g hvedemel
100g sukker
100g mørk chokolade
Fremgangsmåde
1. Ælt smør, mel og sukker godt sammen, indtil smørret er æltet helt ud.
2. Hak den mørke chokolade groft og ælt den herefter ind i dejen.
3. Del dejen op i 2 klumper og rul dem til aflange pølser.
4. Pak dem ind i bagepapir eller husholdsningsfilm og sæt elastik omkring enderne. Sæt rullerne på køl i 1 time.
5. Tænd din ovn på 200 grader, varmluft. Anret bagepapir på to bageplader.
6. Tag nu rullerne ud og skær dem forsigtigt ud med en tykkelse på cirka 1 cm. Kom dem en efter en over på bagepladerne. Placer dem ikke for tæt på hinanden.
7. Bag dem i midten af ovnen i 8 minutter, indtil gyldne.
8. Når kagerne er færdige, køles de af på en rist.

0 kommentarer