Fettuccini M. græskar creme m. Revet Parmesan & Græskarkerner
En af de retter som blev brugt flittigt af jer herinde i 2020, er min pasta ret med frisk fettuccini vendt i avocado basilikums creme. Der er ingen tvivl om, at jeg selv er vild med denne ret, både fordi den er nem, smager skønt, er vegetarisk, hurtig også kræver den meget få ingredienser. Jeg tænkte at det var på sin plads at dele en lignende, men ny version af denne ret og hvem ved, måske bliver denne jeres nye 2021 favorit. Den nye version består af frisk pasta, græskar creme, ristede græskarkerner og som prikken over i’et toppes den med friskrevet parmesan ost.




4 Serveringer

45 Minutter


Ingredienser
500g frisk fettuccini spinat pasta
1/2 Hokkaido græskar
Olivenolie
1 spsk. Tørret rosmarin
Salt og peber efter smag
1 hvidløg
2 spsk creme fraiche 18%
1 spsk. Citron
Smag til med peber
Fremgangsmåde
1. Tænd ovnen på 200 grader, varmluft. Anret et stykke bagepapir på en bageplade.
2. Skyl og halver græskaret. Sæt den ene halvdel tilbage på køl og den anden renses for kerner og skæres herefter ud i mellemstore skiver på langs.
3. Vend skiverne i olivenolie, rosmarin, salt og peber.
4. Placer græskarskiverne på bagepapiret og bag dem i midten af ovnen i 25 minutter. Lad dem herefter køle helt af.
5. Kom et stykke bagepapir på en bageplade og fordel græskarkernerne udover. Bag dem i ovnen i 7 minutter, indtil sprøde.
6. Kog i mellemtiden den friske fettuccini I letsaltet vand. Kog det efter anvisning.
7. Når græskar stykkerne er kolde, blendes de med skind i en foodprocessor eller mini mixer.
8. Når de er blendet fint, tilføjes hvidløg, creme fraiche. Smag til med peber.
9. Pastaen vendes i græskar cremen.
10. Pynt retten med de bagte græskarkerner og revet parmesan ost.
0 kommentarer