Fried Rice Med Grøntsager

I dag deler jeg en opskrift på en af de retter som jeg spiser allermest af, når jeg er på ferie i Thailand. Retten er fried rice med masser af grøntsager og andre ingredienser. Det er en ret jeg aldrig bliver træt af og variantionerne er store. Jeg foretrækker den vegetarisk, men har os indimellem spist den med kylling. Fried rice er noget af det første jeg altid bestiller når jeg lander i Thailand og retten går igen mange gange i løbet af min ferie, selv til morgenmad. Der er mange måder at servere risen på, men en af gengangerne er som denne, hvor risen kommes i en skål og vendes rundt på en tallerken. Det ser både flot og indbydende ud og giver retten en lidt anden udstråling.

4 Serveringer

35 Minutter

Ingredienser

2dl basmati ris
4 spsk. Rapsolie
1 tsk. Sambal oelek
1 tsk. Chiliflager
2 rødløg
1 hvidløg
1 lang rød chili
4 snack gulerødder
1/2 rød pepperfrugt
80g frosne ærter
80g frosne majs
3 æg
2 limes
4 spsk. Soya

Pynt:
Brøndkarse
1 lime

Fremgangsmåde

1. Kog dine ris i letsaltet vand efter anvisning.

2. Hak rødløg og hvidløg ud i fine tern og kom dem på en opvarmet pande med olie, sambal oelek og chili flager. Steg ingredienserne, indtil løgene er bløde.

3. Skyl chili og pepperfrugt og skær chili og gulerødder i ringe og pepperfrugt i fine tern.

4. Kom dem herefter på stegepanden sammen med de frosne ærter og majs og steg det hele godt.

5. Kom nu de kogte ris på panden og vend dem godt rundt med resten af ingredienserne. Du kan altid tilføje mere olie til panden, hvis grøntsagerne eller risene suger for meget væske.

6. Som sidste del af blandingen vendes æggene i og røres hurtigt rundt, så de bliver scrambled.

7. Kom saft fra din lime henover blandingen samt soya. Lad det stå og simre i 5 minutter.

8. Find en fin lille skål, hvor du kan komme risene i.

9. Fyld skålen helt op til kanten med din fried rice og pres den sammen med en ske. Læg et stykke bagepapir henover toppen af skålen og stram det op ved hjælp fra dine hænder. Vend nu skålen rundt på en tallerken med nu bagepapiret i bunden. Træk forsigtig bagepapiret væk, imens du holder på skålen. Løft som det sidste skålen forsigtig op.

10. Server retten med frisk brøndkarse og et par skiver lime.

Opskrift Tip

Man kan også sagtens tilføje kød til denne ret.

1 Kommentar

  1. Robbo Power

    Looks SO YUMMY – my favourite

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *