Fuldkornslasagne
Hermed skydes 2022 igang med en god omgang lasagne! 1 januar blev jeg testet positiv for corona, så man må sige, at jeg for alvor startede det nye år på “bedst” mulig vis. Heldigvis har jeg ikke været ramt som andre og forhåbentlig er vi ude af isolation senere i dag, hvis Adams testsvar viser negativ (så kryds lige fingre!). Men men men, nok om corona det lort! I dag deler jeg en nem familievenlig opskrift på fuldkornslasagne – retten skulle jo være lidt sund, nu hvor vi starter den sunde januar – men mon ikke det kun holder indtil fastelavnsbollerne boomer, lad os se! Rigtig glædeligt nytår – jeg ser frem til at dele en masse content med jer i løbet af 2022!




4 Serveringer

1.5 Time

Ingredienser
Kødsauce:
2 rødløg
4 revede gulerødder
2 spsk. Rapsolie
500g hakket oksekød
1 dåse tomatpure -140g
1 spsk. tørret oregano
2dl grøntsagsbouillon
1 dåse hakkede tomater m. Urter
1 tsk. Salt
Peber efter smag
Hvid sauce:
35g smør
3 spsk. hvedemel
3dl mælk
1/2 tsk. stødt muskatnød
Smag til med salt & peber
Andet:
12-15 stk. fuldkornslasagneplader
170g revet mozzarellastrimler
Fremgangsmåde
1. Pil og skær løgene ud i tern.
2. Skræl og riv alle gulerødderne.
3. Kom løgene på en pande med olie og svits dem, indtil de er bløde.
4. Tilføj kødet til panden og brun det af.
5. I mellemtiden koges vandet til grøntsagsboullionen.
6. Når kødet er brunet, tilføjes de revede gulerødder og tomatpuréen.
7. Bland tomatpuréen godt ind i kødet.
8. Tilføj oregano.
9. Tilføj bouillon og de hakkede tomater og vend det rundt. Lad det simre i 10 minutter.
10. Tilføj salt og smag til med peber.
11. Tag panden af varmen, indtil brug.
12. Tænd din ovn på 200 grader, almindelig ovn og smør et ildfast fad med smør eller olie. Jeg bruger et mellemstort ovalt fad.
13. Begynd på den hvide sauce.
14. Smelt smør i en lille gryde og tilføj herefter melet under omrøring.
15. Når blandingen er blevet tyk i konsistens tilføjes mælken.
16. Tilføj muskatnød og smag til med salt og peber.
17. Når saucen er blevet tyk i konsistens, tages den af varmen.
18. Kom et tyndt lag hvidt sauce i det ildfastefad, efterfulgt af lasagneplader og tilslut kødsaucen.
19. På det sidste lag af lasagneplader, inden toppen, kommes der hvid sauce henover.
20. Top lasagnen med friskrevet mozzarella.
21. Bag den I midten af ovnen i 40 minutter, indtil du kan stikke en kniv hele vejen igennem.
22. Server eventuelt lasagnen med en frisk salat på siden.
0 kommentarer