Select Page

Fyldt Avokado M. Rejsesalat

Det nye år står atter for skud og forhåbentlig hopper vi ind i et år med glæde og ting at se frem til.  2021 skal mødes med forsigtighed, sund fornuft og respekt og med disse ord er corona forhåbentlig snart datid og noget vi nok alle for altid vil huske på, men kan ligge på hylden og se fremad.  Jeg deler en sidste 2020 opskrift med jer bestående af avocado fyldt op med en lækker hjemmerørt rejesalat med de lækreste rejer fra Nordfra. De er nemme at lave og perfekte at servere til forret, nytårsaften. Godt nytår til jer ALLE og lad os krydse fingre for, at corona snart bare er en øl som man rent faktisk kan nyde. 

4 Serveringer

35 Minutter

Ingredienser

2 modne avocados
200g rejer (frosne)
3 spsk. Creme fraiche 18%
1tsk. Ravigotte
1 tsk. Citronsaft
1 spsk. Mayonnaise
Smag til med salt og peber
1 bdt. Dild
1 lille rødløg

Rugbrøds croutoner:
3 skiver rugbrød
4 spsk. Rapsolie
Salt og peber

Andet:
Frisk dild
1 håndfuld feld salat

Fremgangsmåde

1. Lad rejerne tø op natten over i køleskabet (tildækket).

2. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Anret et stykke bagepapir på en bageplade.

3. Skær din rugbrødsskiver ud i tern og vend dem i lidt olie, salt og peber.

4. Kom dem over på bagepladen og bag dem i 10 minutter, indtil sprøde. Lad dem herefter køle helt af.

5. Bland creme fraiche, ravigotte, citronsaft og mayonnaise sammen i en skål og smag til med salt og peber.

6. Skyl den friske dild og finhak den. Gem et par stilke til pynt.

7. Pil rødløget og skær det ud i små tern.

8. Kom dild og løg i dressingen og vend det rundt. Slut af med at tilføje rejerne.

9. Halver de to avocados og pil stenene ud.

10. Fyld de halve avocados op med rejesalat og pynt dem med frisk dild, feld salat og rugbrøds croutoner.

0 Comments

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

DanishEnglish