Grøn Sommer Salat M. Jordbær, Radiser & Avocado
Sommeren er for alvor kommet og vi kan for alvor starte grillen og kreere en masse lækkert tilbehør som af gode grunde er sommer inspireret. I dag deler jeg en super lækker og samtidig simpel sommer salat som blandt andet består af jordbær, sukkerærter, avocado og feta. Salaten er toppet med den lækreste dressing med forskellige tørrede urter. God søndag til jer alle derude!




4 Serveringer

25 Minutter

Ingredienser
8 store jordbær
100g friske sukkerærter
1 avocado
100g blandede cherrytomater
6 store radiser
75g feldsalat
70g blød feta (jeg bruger Puck feta)
Dressing:
3 spsk. Olivenolie
1 spsk. Æbleeddike
1 tsk. Honning
1 tsk. tørret oregano
1 tsk. tørret basilikum
Smag til med salt og peber
Fremgangsmåde
1. Start med at skylle alle grøntsager, bær og salat.
2. Skær jordbærerne ud i skiver på langs.
3. Halver sukkerærterne.
4. Pil din avocado og skær den ud i aflange tynde stykker.
5. Halver cherrytomaterne på midten på den korte side.
6. Skær radiserne ud i tynde skiver.
7. Bland alle ingredienserne sammen i en skål, deriblandt den grønne feld salat.
8. Pynt salaten med smulret feta.
9. Kom alle ingredienserne til dressingen i et glas med låg og ryst dem godt sammen.Sørg for, at smage til med salt og peber.
10. Hæld dressingen henover salaten.

0 kommentarer