Havregrynskugler
Numme numme num! I dag deler jeg min absolut favorit jule konfekt, havregrynskugler. Det er dem jeg glæder mig allermest til, at lave hvert år og nok også dem uden at lyve, som gæsterne spiser først. De er nemme, men også super hyggelige, at sætte sig ned og lave sammen med resten af familien. Kuglerne er trillet i den lækreste kokosmel fra Svansø og blandet med rigtig rom, da de efter min mening smager bedre, end med romssens. Men som skrevet i opskriften kan du bruge begge. Glædelig jul og godt nytår!




50 Stk.

2 Timer (Hviletid inkluderet)


Ingredienser
125g havregryn
100g sukker
25g kakao
1 tsk. Rum eller romessens (jeg bruger rigtig rum)
3 spsk. Kold kaffe
100g blød smør
Pynt:
100g kokosmel fra Svansø
Fremgangsmåde
1. Kom alle ingredienser i en skål og ælt det hele godt sammen, indtil smørret er æltet helt ud.
2. Form dejen til en kugle og sæt den på køl i en halv time.
3. Når dejen har været på køl, tages den ud og formes til små fine kugler.
4. Når al dej er formet, trilles de i kokosmel.
5. Opbevar dem på køl og gerne i en kagedåse.

0 kommentarer