Italiensk Trøffelkage Pyntet Med Friske Hindbær & Hibiscus
Hvis der er en kage som jeg elsker, så er det min italienske trøffelkage med hindbær. Det er en kage som er utrolig rig på smag og dejlig klistret i konsistens også fungere den godt som en lidt “finere” kage til diverse events, da den kan pyntes på den eller anden måde med den lækre chokolade trøffel og friske hindbær på toppen. Trøffel lyder fancy og kan nok også misforstås, da nogen nok vil tro, at det er den delikate trøffel man river henover sine pastaretter mm. Men frygt ej, det er en chokolade trøffel, hvor chokolade og fløde koges op. De to ting har intet tilfælles udover navn. Så gå I bare igang med kagen. God fornøjelse.



4-6 Serveringer | 1,5 Time
Ingredienser
Kage
125g smeltet smør
3dl sukker
1dl kakao
2 tsk. vaniljesukker
2 æg
2dl mel
Chokolade trøffel
200g mørk chokolade
1 1/2 dl fløde
2 spsk. smør
Pynt
1 bakke friske hindbær
Tørrede hibiscus blade (jeg bruger dem fra Mill & Mortar)
Fremgangsmåde
1. Start med din chokolade trøffel. Kom fløde i en gryde sammen med smør og varm det op. Tag gryden af varmen, når fløden koger.
2. Hak din chokolade groft og kom den i en skål. Kom herefter den kogte fløde henover chokoladen og rør det rundt, indtil fløden optager chokoladen og bliver en tyk sauce. Film skålen og sæt den på køl i 1 time. Chokolade trøflen skal have sat sig, inden brug.
3. Tænd din ovn på 175°, almindelig ovn.
4. Begynd på din kage. Smelt smør og pisk alle ingredienserne godt sammen. Kom kagen i en non-stick form med målene 35×11 cm.
5. Bag kagen I midten af ovnen i cirka 18 minutter. Kagen skal være klistret, når færdig.
6. Når kagen er færdig, skal den køle helt af, inden du pynter den med din chokolade trøffel.
7. Tag din chokolade trøffel ud og pisk den i 5 minutter. Kom den herefter i en sprøjtepose. Se herunder hvilken tyl jeg har brugt.
8. Pynt din kage med din chokolade trøffel.
9. Slut af med, at skylle dine hindbær og brug dem som pynt på kagen sammen med de tørrede hibiscus blade.

0 kommentarer