Grønkåls Chips

Jeg er ikke meget for, at smide mad ud og derfor finder jeg altid den bedst mulige løsning på, at bruge rester. Ofte når jeg bruger grønkål til madlavningen, køber jeg det i bundter. Derfor har jeg tit kål i overskud, som bare ligger i køleren. Det gode ved grønkål er, at det kan bruges til rigtig mange ting som blandt andet smoothies, juice eller som jeg har gjort chips. Grønkåls chips smager vildt lækkert og det er et super alternativ for chips elskeren. Du kan krydre dem som du lyster og de tager ikke mere end 5-8 minutter at lave.

10-12 stk | 15 Minutter

Ingredienser

3 stilke frisk grønkål
4 spsk olivenolie
1tsk sød paprika
1 knivspids salt

Fremgangsmåde

1. Tænd din ovn på 180°, varmluft. Anret et stykke bagepapir på en bageplade.

2. Skyl og skær grønkål af stængerne. Brug fingerne til at hive de større stykker ud til mindre chips stykker.

3. Kom grønkåls stykkerne i en pose og ryst dem sammen med resterende ingredienser.

4. Kom dine chips ud på bagepladen og bag dem i midten af ovnen i 5-8 minutter, indtil sprøde.

Opskrift Tip

Brug dit favorit krydderi. 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *