Select Page

Kartoffel Porrer Suppe m. Knoldselleri Tern og Bacon

Efterår og vinter er idéelle årstider, at servere varme retter med masser af smag og som luner når det er koldest. Jeg laver alt fra gryderetter til supper og prøver så vidt muligt, at tage brug af vores danske sæsonvarer, da det er dem som smager bedst denne tid på året. I dag synes jeg det var på sin plads at dele en lækker kartoffel porrer supper med jer, nu hvor i, på det seneste er blevet beriget med en helt masse småkage og konfekt opskrifter. Suppen er toppet med de lækreste knoldselleri tern og sprød bacon. Det er en nem suppe at lave og man kan eventuelt vælge, at lave en dobbeltportion og fryse det halve ned.

4 Serveringer

45 Minutter

Ingredienser

50g smør
850g kartofler
3 porrer
1L grøntsags bouillon
1dl fløde 8%
Salt og peber efter smag

Topping:
600g knoldselleri
1/2dl rapsolie
Salt og peber efter smag
200g bacon tern
1 håndfuld frisk persille

Fremgangsmåde

1. Tænd din ovn på 200 grader, varmluft og anret bagepapir på to bageplader.

2. Skræl din knoldselleri og skær den ud i små tern. Kom dem i en pose med rapsolie, salt og peber og ryst det godt rundt. Fordel herefter ternene ud på bagepladen og bag dem i ovnen i 25 minutter.

3. Fordel bacon tern ud på den anden bageplade og bag dem sammen med selleri ternene.

4. Smelt smør i en stor gryde ved middelvarme.

5. Skyl og halver kartoflerne. Behold skrællet på, da det er der alle vitaminerne sidder.

6. Kom kartoflerne ned i gryden med smør og vend dem rundt.

7. Skyl porrer grundigt og skær dem ud i mellemtykke ringe. Tilføj dem til gryden.

8. Rør ingredienserne rundt i gryden i 10 minutter.

9. Tilføj din bouillon og lad ingredienserne koge under låg i 20 minutter, indtil kartoflerne er bløde nok til at blende.

10. Når kartoflerne er kogt igennem, blendes alle ingredienserne med en stavblender.

11. Kom herefter fløden i og rør det rundt.

12. Smag suppen til med salt og peber.

13. Top suppen med selleri og bacon tern.

Opskrift Tip

Skal suppen laves til en vegansk version kan du skifte fløden ud med enten plantebaseret fløde eller kokosmælk.

0 Comments

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

DanishEnglish