Kinder Kikse Kage
Når jeg tænker på kiksekage, tænker jeg retro og gamle dage. Jeg synes det er en charmerende kage der har formået at overleve gennem tiderne og stadig ses den dag i dag Det er første gang, at jeg har lavet en kikse kage og nu hvor jeg er mad blogger som skal finde inspiration til mit eget, har jeg selvfølge lavet en Kinder kikse kage, da Kinder minder mig om min barndom og fordi jeg nok stadig er et lille barn indeni som indimellem køber kinder æg til fredags slikken og stadig er spændt på hvad der gemmer sig indeni. Jeg er overrasket over hvor god den er. Det er en “fed” og samtidig sød kage, så selv den største kage elsker, ville ikke kunne spise mere end et stykke. Når det er sagt er den god til diverse arrangementer og den pynter på kagebordet. Kan klart anbefale at prøve den.



4 Serveringer | 45 Minutter
Ingredienser
Kage
2 pk. Kinder Cards kiks, 256g – Se billede og tip nederst
150g smør
400g lys chokolade
50g flormelis
2 pasteuriserede æggeblommer
Pynt
Kinder maxi stænger
Fremgangsmåde
1. Start med at hakke din chokolade.
2. Smelt smørret i en gryde og tag den herefter af varmen.
3. Rør forsigtigt din hakkede chokolade i den smeltede smør, lidt efter lidt. Rør rundt, indtil alt chokoladen er smeltet.
4. Rør nu flormelis og pasteuriserede æggeblommer i. Rør rundt, indtil det hele er rørt godt sammen.
5. Kom et stykke bagepapir eller film ned i en rugbrødsform med målene 26×12 cm. Pensel bunden med chokolade blandingen, så den er helt tildækket.
6. Kom herefter et lag kinder cards kiks ned ovenpå det første chokolade lag. Du kan cirka fitte 4,5 kiks i et lag. Herefter dækkes kiks med et chokolade lag. Husk også siderne. Sådan bliver du ved, indtil du er løbet tør for kiks. Slut af med et lag chokolade.
7. Sæt kagen på køl i 3-4 timer.
8.Når kagen er klar, tages den ud af formen. Vendes rundt og pyntes med kinder maxi stænger.

0 kommentarer