Maskeret Blomkål M. Rejer, Tomater & Dild Dressing
Den her ret har jeg fået serveret hos min farmor lige siden jeg husker og jeg elsker den. Hver gang jeg er på besøg hos mine bedsteforældre og jeg får lov til, at vælge aftensmad, lander valget hver gang på denne ret – og ja jeg får stadig lov til at vælge. Jeg har derfor rekreeret den for ikke mindst at dele den med jer, men også for at give min farmor credit for, at bibeholde de gamle danske og ikke mindst nostalgiske retter man aldrig går fejl af som nok de fleste af os 90’er børn vil erindre på den ene eller anden måde. Tak farmor. Jeg håber i vil nyde den ligeså meget som jeg gør.




6 Serveringer

30 Minutter
Ingredienser
2 små eller 1 stort blomkål
6 æg
100g cherrytomater
170g rejer
50g feld salat
Dressing:
300g Cremefraiche
2 bdt dild
Salt og peber efter smag
Fremgangsmåde
1. Start med at skylle, rense og pille bladene af dine blomkål.
2. Kog letsaltet vand op i en stor gryde og kom blomkålene i, når vandet koger. Kog dem under låg i 25 minutter, indtil al dente.
3. I mellemtiden påbegyndes det kolde til retten.
4. Kog æggene i cirka 7 minutter. Når de er færdige hældes der kold vand i gryden, så æggene kan køle helt af.
5. Skyl feld salat og cherrytomater. Halver tomaterne og anret salaten på et fad.
6. Når dine blomkål hoveder er færdige, tages de op af gryden og køles helt af, inden de placeres på fadet med salaten.
7. Imens blomkåls hovederne køler, laves dressingen.
8. Kom creme fraiche, salt og peber i en skål. Smag det til, indtil du er tilfreds.
9. Skyl og finhak den friske dild og rør den i creme fraichen.
10. Pil æggene og skær dem i kvarte på langs.
11. Når blomkål hovederne er klar og anrettet på fadet, kommes halvdelen af dressingen på toppen.
12. Drys herefter med rejer og anret æggene omkring.
13. Server eventuelt retten med brød.
0 kommentarer