Peanut Butter Chiagrød
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er helt vild med chia grød. Jeg synes personligt det er enormt spændende at bruge og arbejde med chiafrø, da de kan implementeres i utrolig mange ting. I dag deler jeg en grød med peanut butter som hovedingrediens. Det er en ingrediens jeg før i tiden slet ikke har brudt mig om, men har lært mig selv at spise og nu er begyndt at bruge mere i min madlavning. Den her opskrift er overraskende god og samtidig sund også kræver den meget få ingredienser.




4 serveringer

10 Minutter (Stå natten over)


Ingredienser
4dl mandelmælk
6 spsk. chiafrø
1 tsk vaniljepulver
6 spsk. Crunchy peanut butter
Pynt:
4 spsk crunchy peanut butter
50g usaltede peanuts
100g mørk chokolade 70%
Fremgangsmåde
1. Kom mandelmælk, chiafrø, vaniljesukker og peanut butter i en blender og blend alle ingredienserne, indtil din peanut butter er opløst.
2. Kom chiagrøden i en skål og lad den stå ude i 5 minutter, inden den sættes på køl tildækket natten over.
3. Når grøden er klar til servering, anrettes den i små glas.
4. Top glassene med en ske peanut butter, usaltede peanuts og grofthakket mørk chokolade.
0 kommentarer