Prinsesse Æg
Påsken er lige rundt om hjørnet og i den forbindelse, bliver det udarbejdet en helt masse nye opskrifter i øjeblikket som jeg forhåbentlig alle når, at dele med jer. En ting som man ikke kan komme udenom og som skal laves, er selvfølgelig marcipan æg. Jeg elsker kombinationen af chokolade og marcipan og mulighederne er mange. Jeg har sammen med min mor kreeret de fineste små mini æg som vi har valgt at kalde “prinsesse æg”. Vi fik også fornøjelsen af, at bruge æggerulleren fra Odense Marcipan og hold nu op hvor bliver det bare flotte! Tilfredsheden var i hvert fald stor hos både min mor og jeg. Alle produkterne der er brugt er fra Odense Marcipan og alle super nemme at arbejde med.




12 Stk.

1,5 Time

Ingredienser
210g marcipan
10g nougat
115g ruby chokolade knapper
Pynt:
50g hvide chokolade knapper
1 tsk. lyserød støv
Andet:
Æggerulle fra Odense Marcipan (ikke et must)
Termometer
Lille tyl (se billede nederst)
Alle ingredienser er fra Odense Marcipan
Fremgangsmåde
1. Opdel marcipanen i 12 lige store stykker og kom en lille klat nougat indeni.
2. Kom to stykker marcipan i æggerulleren og rul dem fint. Husk at vende rulleren korrekt – vi vendte den nemlig forkert i første omgang, hvilket resulterede i den forkerte form på marcipan æggene.
3. Når alle æggene er rullet, tempereres ruby knapperne. Se anvisning på pakken.
4. Dyp æggene i skålen med den smeltede chokolade et ad gangen. Jeg bruger en chokolade gaffel til, at vende og løfte æggene op.
5. Placer alle de overtrukne æg på et stykke bagepapir, et efter et.
6. Imens chokoladen på æggene sætter sig, påbegyndes den hvide chokolade pynt.
7. Temperer den hvide chokolade som anvist og hæld den herefter ud på et stykke bagepapir. Resterne af den hvide chokolade i skålen, gemmes som lim til pynten, så brug derfor ikke en dejskraber til at hælde chokoladen ud.
8. Brug en konditor spatel til at smøre den hvide chokolade ud i et tyndt lag.
9. Drys med lyserød støv, henover den hvide chokolade og sæt den på køl.
10. Når den hvide chokolade har sat sig, tages den ud. Lad den få stuetemperatur i 10 minutter.
11. Find en lille tyl. Brug bagenden af tyllen til at trykke små runde cirkler ud af den hvide chokolade. Bemærk der skal bruges en tandstik eller nål til, at skubbe chokolade stykkerne ud af tyllen fra den modsatte ende.
12. Varm resterne af den hvide chokolade og brug en tandstik til, at placere små klatter på snuden af hvert marcipan æg.
13. Overfør herefter pynten en efter en ved hjælp af en mini pincet.
14. Lad æggene sætte sig i 10 minutter, inden servering.
0 kommentarer