Ricotta Snegle M. Feta, Spinat & Olivenolie

Jeg elsker brunch og fortrækker det frem for den tidlige morgenmad, da jeg aldrig rigtig har været den store morgenmads spiser. Der er mange forskellige bud på hvad man kan servere. Den helt klassiske er vel æg (på den ene eller anden måde), bacon og brunch pølser. Jeg synes personligt det smager dejligt, men er også en person som godt kan sige “plejer er død” og lave noget helt atypisk, hvilket ofte er det som får mest interesse og bliver spist først. Derfor er ricotta butterdejs snegle med fyld mit bud på en lidt anderledes ret til brunch bordet i denne omgang. Rigtig god fornøjelse.

10 Stk.

45 Minutter

Ingredienser

1 plade butterdej (275g)
250g ricotta
1/4 citron (saft)
100g feta tern
1 bdt. Frisk dild
75g spinat
Drys af olivenolie fra Svansø
Salt & peber efter smag

Andet:
1 citron

Fremgangsmåde

1. Tænd din ovn på 200 grader, varmluft og anret et stykke bagepapir på en bageplade.

2. Rul din butterdej ud og smør den med ricotta osten. Lad kanterne være frie.

3. Drys med citronsaft og smuldre feta ternene.

4. Skyl og hak den friske dild.

5. Skyl og herefter fordel den friske spinat udover al osten, samt dilden.

6. Drys med olivenolie.

7. Kværn peber og salt henover efter smag.

8. Rul butterdejen sammen fra den lange ende ved hjælp af bagepapiret som kommer med butterdejen.

9. Skær enderne af i begge ender og skær efterfølgende 1,5cm tykke stykker ud. Placer dem en efter en på bagepladen og pres dem en smule.

10. Pensel dem med mælk.

11. Bag dem i midten af ovnen i 16 minutter.

12. Skær lidt citron både til tilbehør.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *