Sød Kartoffel Frittata Toppet Med Bacon, Feta & Purløg

I dag deler jeg en lækker brunch opskrift på sød kartoffel frittata.  Frittata stammer fra Italien og er en italiensk æggekage med kartofler. Den originale med almindelige kartofler er super skøn, men min favorit er og bliver min opskrift, hvor jeg har udskiftet de almindelig kartofler med søde. Retten er ikke kun ualmindelig nem at lave, men også sund. Æggekagen er toppet med sprød bacon, feta og frisk purløg, hvilket er en perfekt kombination med den søde smag fra kartoflerne. 

  4 Serveringer | 1 Time

Ingredienser

Frittata
2 store søde kartofler
1 rødløg
1 håndfuld frisk rosmarin
6 æg
½ tsk salt
½ tsk peber 

Topping
100g bacon
½ bdt purløg, hakket fint
50g blød feta, smuldre

Fremgangsmåde

1. Forvarm din ovn på 200° varmluft og arranger et stykke bagepapir i en brødform med målene 26×12 cm.

2. Skræl og skær de søde kartofler og løg i små tern. Steg begge elementer på en pande sammen med rosmarin og lidt olie – indtil kartoffelstykkerne og løg er bløde.

3. Kom kartoffelblandingen over i brødformen og fordel den ud i formen.

4. Kom alle æg i en skål og pisk dem sammen med salt og peber. Hæld æggeblandingen henover kartoflerne og bag din frittata i midten af ovnen i cirka 25 minutter, indtil æggene er blevet stive.

5. Anret din bacon på en bageplade og bag den på samme tid med din frittata, indtil den er sprød.

6. Pynt din frittata med bacon, purløg og feta.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *