Lady & Vagabonden Spaghetti Meatballs
Jeg elsker, at lave den her ret! Den smager bare fantastisk også minder den mig om Disney filmen “Lady & Vagabonden”. Det er en ret som er dejlig, at have som “rester” til dagen efter og hvis du spørger mig, så smager rester ligeså godt, hvis ikke bedre.

4 Serveringer | 1 Timer
Ingredienser
500g spaghetti
Kødboller
2 stykker fuldkorns toast (du kan bruge alt slags toastbrød)
2dl mælk
500g hakket oksekød
1 løg
2 hvidløg
1 æg
1 stor håndfuld frisk persille
1 tsk. tørret oregano
1 spsk. citron saft
1dl revet parmesan ost
Napolitana Sauce
2 løg
2 hvidløg
1 bdt. Frisk basilikum
1 tsk. tørret oregano
4 roma tomater
500g napolitana pasta sauce
2 dåser hakkede tomater (italienske)
1,5 spsk. balsamico
1 tsk. olivenolie
Peber efter smag
Fremgangsmåde
1. Riv toast i små stykker og kom dem i en skål med mælk. Lad brødet bløde op og hæld herefter mælken fra. Vrid brødet godt før du kommer det i skålen med resten af ingredienserne.
2. Hak løg, hvidløg og persille og kom alle ingredienser i en skål, deriblandt brød stykkerne og bland det hele godt rundt sammen med kødet. Form fine kugler og lig dem på en tallerken.
3. Opvarm en stegepande og steg dine kødboller i 5 minutter. Tag dem herefter af varmen. Bemærk at kødbollerne med vilje ikke bliver gennemstegte.
4. Begynd nu med din napolitana sauce. Hak løg, hvidløg, tomater, frisk basilikum og oregano. Varm en dyb pande op med olie og tilføj herefter løgene. Lad dem stege indtil de er bløde. Kom herefter de friske tomater i og lad dem stege til bløde. Tilsidst tilføjes basilikum, oregano, hakkede tomater, balsamico, olivenolie og pepper.
5. Kom din kødboller i tomatsovsen og lad det simre under låg i 30 minutter ved middelvarme.
6. Kog i mellemtiden din spaghetti efter anvisning. Retten kan serveres med friskrevet parmesan ost og basilikum.
0 kommentarer