Spooky Roulade Twister
Er du vild med halloween og kage kreationer og kan du godt lide at udfordre dig selv? Så er min spooky roulade twister, lige noget for dig. Jeg har udarbejdet opskriften sammen med min mor som jeg laver en del mad/kager sammen med. Min mor er god til, at bage alle former for kager og brød og det er ofte hende som tager styringen når vi er i det søde køkken og jeg supplere med det visionære og kreative. Kagen er til den lidt mere avancerede side og tager nogle timer, at kreere, men den er sjov og indeholder forskellige elementer så man kan være mere end en person til at lave den. Kagen består blandt andet af macaroon spøgelser, marengs græskar og den lækreste nougat creme med karameliserede mandler som min mor har fundet på.




6-8 Serveringer

3 Timer


Ingredienser
Roulade:
4 æg
125g sukker
70g kartoffelmel
50g hvedemel
1 tsk. Bagepulver
1 tsk. Orange pasta farve, hvis frugtfarve 2 tsk.
Macaroons spøgelser:
150g sukker
1/2dl vand
55g æggehvider
20g sukker
55g æggehvider
150g mandelmel
150g flormelis
2g kakao
1 tsk. Hvid pasta farve
Marengs græskar:
3 æggehvider
225 g sukker
1 tsk. Orange pasta farve, hvis frugtfarve brug 2 tsk.
Grøn kage glasur (til toppen, jeg bruger den i tube fra Dr. Øtker)
Nougat Fyld med karameliserede mandler:
2,5dl fløde
100g nougat
1 plade husblas
50g mandler
4 spsk. Sukker
Andet:
100g mørk chokolade
5-6 små spyd
Sort mad farve og glimmer
Fremgangsmåde
1. Tænd din ovn på 150 grader, almindelig ovn.
2. Start med dine macaroon spøgelser.
3. Kom 150g sukker og vand i en gryde og varm det op til 120 grader.
4. Pisk i mellemtiden 55g æggehvider med resterende sukker, på lav hastighed. Bliv ved indtil du kan danne små toppe af hviderne.
5. Pisk nu forsigtigt sukkerlagen ind i de piskede æggehvider. Blev ved indtil massen er afkølet. Kom den hvide pasta farve i blandingen og rør den godt.
6. Bland mandelmel, flormelis og kakao sammen i en anden skål. Når ingredienserne er blandet godt sammen, røres restenrede æggehvider i blandingen. (Disse skal ikke piskes)
7. Kom din macaroon blanding over I skålen med mel og vend dejen rundt forsigtig med en dejskraber. Vend den rundt, indtil massen er homogen.
8. Kom macaroon dejen i en sprøjtepose med tyl (brug en tyl med mellemstort rundt hul).
9. Kom et stykke bagepapir på en bageplade og sprøjt dine macaroons ud (runde). Brug en lille tandstik til at danne små arme til spøgelserne.
10.Bag spøgelserne i 10 minutter. Når de er færdige skubbes de forsigtigt at bagepapiret og ligges på en rist til, at køle helt af.
11. Sæt nu din ovn ned til 100 grader, almindelig ovn og anret et stykke bagepapir på en bageplade.
12. Begynd på dine marengs græskar.
13. Pisk æggehviderne stive, så stive at du kan vende skålen på hovedet, uden at de piskede hvider falder ud.
14. Drys sukker i æggehviderne lidt ad gangen og pisk samtidig. Marengs dejen skal være stiv i konsistens.
15. Vend nu den orange pasta farve i med en spatel eller dejskraber. Bliv ved indtil din marengs er ensfarvet.
16. Kom marengsen i en sprøjtepose med tyl og sprøjt små marengs kys ud på bagepladen. (Se nederst hvilken tyl jeg bruger)
17. Bag dem i ovnen i cirka 45 minutter, indtil de er blevet hårde. Afkøl dine marengs græskar på en rist, til de er kolde.
18. Imens dine macaroons køler og marengs bages, påbegyndes din nougat creme.
19. Lig en plade husblas i blød i koldt vand.
20. Kog fløden op og tag den af varmen, når den koger. Hak nougat i små tern og kom ternene i fløden, når klar. Rør det godt rundt, indtil nougaten er opløst.
21. Vrid din husblas fri for vand og kom den i nougat cremen. rør godt rundt. Sæt herefter nougat cremen på køl i en time.
22. Kom sukkeret til dine mandler på en pande og smelt det ved svag varme. Når sukkeret er smeltet kommes mandlerne i. Vend dem godt rundt i den smeltede sukker, indtil sukkeret tager fat i mandlerne. Lig dem herefter over på et stykke bagepapir og lad dem blive kolde.
23.Hak mandlerne når de er kolde og sæt dem til side indtil brug.
24.Begynd på din roulade.
25. Sæt din ovn på 200 grader, varmluft.
26. Pisk æg og sukker luftigt.
27. Sigt herefter kartoffelmel, hvedemel og bagepulver i æggeblandingen.
28. Som de sidste tilføjes den orange pasta farve. Vend den forsigtig rundt, indtil farven er ensfarvet.
29. Fold et stykke bagepapir 1 cm ind på hver side. Kom herefter dejen ud på bagepapiret og smør den ud. Dejen vil se meget tynd ud, når den er smurt ud, men den vil hæve op ved varme.
30. Kom herefter roulade dejen i ovnen i cirka 8 minutter.
31. Imellemtiden drysses et stykke bagepapir let med sukker.
32. Når roulade dejen er færdig, vendes den ovenpå bagepapiret med sukker. Læg et vådt viskestykke henover bagepiret som nu ligger øverst. Vandet viskestykket vrides i, skal være varmt.
33. Pynt din marengs græskar med den grønne kage glasur. Jeg sætter kun en lille klat på hver top, så det ligner et blad.
34. Tegn ansigt efter ønske på dine macaroon spøgelser med sort mad farve og drys med lidt lyserød mad glimmer på kinderne.
35. Tag din nougatcreme ud fra køl og pisk den op. Vend herefter de hakkede mandler i blandingen og smør den udover rouladen.
36. Rul nu rouladen ved hjælp af bagepapiret.
37. Kør de små spyd halvvejs igennem dine macaroon spøgelser, fra bunden.
38. Smelt den mørke chokolade i mikroovnen og kom den herefter i en lille sprøjtepose og skær et lille hul.
39. Pynt toppen af rouladen med den smeltede chokolade, ved at køre fra side til side.
40. Placer dine marengs græskar hele vejen hen af rouladen og slut af med at stikke dine macaroon spøgelser ned i mellem græskarerne som vist på billederne.

0 kommentarer