Tun Salat

Jeg spiser rigtig meget rugbrød både til morgenmad, middag og aften. Synes der er utrolig mange gode pålægstyper og muligheder at komme på brødet så som smøreost som jeg er total sucker for. Men indimellem er det lækkert med noget ekstra fyld på rugbrødet og derfor har jeg i dag delt min opskrift på hjemmerørt tunmousse. Det er en af mine absolut favoritter. Jeg er ikke særlig stor fan af dem man kan købe færdigt, da jeg først og fremmest, ikke bryder mig om, at man kommer mayonnaise i, også synes jeg bare personligt, at de slet ikke kan hamle op med en hjemmelavet version. Jeg håber opskriften vl komme dig tilgode. God fornøjelse!

4 Serveringer

20 Minutter

Ingredienser

2 dåser tun i olie
1 rød pepperfrugt
1 håndfuld purløg
50g majs
1 lille løg
2 spsk. Creme fraiche 9%
1/4 citron (saften)
Salt & peber efter smag

Pynt:
1 bakke karse

Fremgangsmåde

1. Dræn tunen og kom den i en skål.

2. Skyl din pepperfrugt og purløg og hak det i små tern samt løget.

3. Dræn majs og kom dem i skålen med tun.

4. Kom efterfølgende de resterende ingredienser i skålen med tun. Bland det hele godt sammen.

5. Pynt tun salaten med frisk karse på toppen.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *