Tunmousse
Nytår står lige for døren og lad mig lige starte med at sige, at jeg håber 2021 har noget bedre at bringe, for hold nu op hvor har 2020 været op af bakke. Det er jeg sikker på, at vi alle kan blive enige om. For at 2021 på forskud, deler jeg i dag opskriften på min tunmousse som er perfekt at servere som en del af nytårs menuen. Det er en super nem opskrift at lave og det meste af tiden beskrevet, er egentlig bare ventetiden hvor moussen skal sætte sig. Det giver dig derfor rig mulighed for, at begive dig ud i en lidt mere advanceret hovedret, da denne ikke kræver meget af din tid og fokus. Rigtig godt nytår til jer alle og ønsker jeg det bedste 2021!




4 Serveringer

6 Timer (hviletid inkluderet)
Ingredienser
5 plader husblas
4 dåser tun (3 olie, 1 vand)
2 citroner (brug skallen fra begge og saften fra en)
1 bdt. Dild
1 bdt. Purløg
250g creme fraiche 18%
3 spsk. mayonnaise let
Smag til med salt og peber
Pynt:
Karse blomster blade – har du ikke dem, kan du pynte kagen med stængler af frisk dild.
1/2 bdt. Hakket purløg
1 citron (lav springere)
Fremgangsmåde
1. Læg din husblas i koldt vand.
2. Åben og dræn tunen.
3. Riv skallen af de to citroner.
4. Skyl og finhak dild og purløg.
5. Kom alle ingredienser i en foodprocesser og smag moussen til med salt og peber.
6. Smør en springform med en diameter på 21 cm og kom bagepapir i bunden.
7. Vrid husblassen og smelt den ved svag varme.
8. Når husblassen er smeltet blendes den i moussen.
9. Kom moussen i springformen og sæt den på køl i 5 timer, inden servering.
10. Gør din pynt klar.
11. Klip store og små blade af din karseblomst plante.
12. Skyl og finhak purløg.
13. Skær citronen ud i skiver og lav dem til springere. Dette gør du ved, at skære et snit halvvejs ind til midten af citron skiven. På den måde kan de herefter bøjes.

0 kommentarer