Uhyggelige Mumie Snacks

Opskrifter og halloween er to ting som er fantastiske at kombinere, da kun fantasien sætter grænser. Vi er heldige, at vi er beriget med alverdens mad produkter fra verden over og det giver derfor rig mulighed for, at afprøve og eksperimentere selv de mest urealistiske opskrift idéer som ofte ender ud i, at være de bedste. Halloween kan være alt fra det søde til det salte køkken, men ofte ender det ud i en form for dessert eller kage. Den her opskrift er dog udarbejdet indenfor det salte køkken og er en sød lille snack som er sjov at lave for både børn og voksne. Uhygge mumie snacks. Mumierne er lavet på få ingredienser og er forholdsvis hurtige at lave. De oplagte at bruge som snack i madpakken eller til den kommende halloween fest.
🍁🎃🎃

10 Stk.

35 Minutter

Ingredienser

½ butterdej rulle
8-10 sorte oliven, skiver 
300g mini kylling pølser, køb dem som er til den hårde side
1 æg, pensling

Andet
Ketchup

Fremgangsmåde

1. Tænd din ovn på varmluft, 200 grader og anret et stykke bagepapir på en bageplade.

2. Rul din butterdej ud, halver den på den korte side og sæt den ene halvdel tilbage på køl.

3. Skær nu tynde strimler ud med en skarp kniv. Sørg for du skær strimlerne på den korte side og ikke den lange.

4. Skær dine oliven ud i halv tynde skiver.

5. Tag en pølse ad gangen og kør cirka 2-3 stk butterdej strimler om hver. Slut af med at sætte to oliven skiver indimellem butterdejen, så de ligner øjne.

6. Kom dine mumier over på bagepladen. Pensel dem med æg og bag dem i midten af ovnen i cirka 12 minutter.

7. Server dine mumie snacks med ketchup.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *