Veganske Dadel Kugler Med Peanutbutter & Peanut Crunch
Overtræk
Endnu en daddel kugle opskrift bliver serveret for jer i dag. Jeg er blevet helt fan af, at lave de her kugler. De smager godt, de hurtige at lave og for mit vedkommende dæmper de på mine sukker cravings. Denne gang er det blevet til en snickers lignede daddel kugle med peanutbutter indeni og crunchy peanuts overtræk.



10-12 stk | 45 Minutter (hviletid inkluderet)
Ingredienser
Dadel dej
200g store dadler (stenfri)
4 spsk. vand
3 spsk. kakao
5 spsk. grovvalsede havregryn
1 tsk. Vaniljesukker
Fyld
Crunchy peanutbutter (jeg bruger den fra Good Choice)
Overtræk
200g Saltede peanuts
Fremgangsmåde
1. Pil dine dadler fri for sten.
2. Kom herefter dadlerne i en skål med kold vand og lad dem stå i 20 minutter.
3. I mellemtiden kommes små klatter peanutbutter på en tallerken der kan tåle frost. Kom film henover og sæt dem i fryseren, indtil brug.
4. Klem dine dadler fri for vand og kom dem i en mini mixer, sammen med resterende ingredienser. Sæt daddel blandingen på frys i 20 minutter.
5. I mellemtiden blendes de saltede peanuts.
6. Når kuglerne er klar, kommes 1 stk. frossen peanut butter ind i hver kugle. Gør dine hænder våde i kold vand, inden kuglerne rulles (Gør arbejdsprocessen nemmere). Slut af med, at rulle dem i din peanut crunch.
0 kommentarer