
Mascarpone Kage M. Citron & Blåbær
Mascarpone Kage M. Citron & Blåbær
Det er ved at være noget tid siden, at jeg sidst har delt en opskrift med jer. Faktisk synes jeg at det i det hele taget er længe siden, at jeg har posted herinde, men sådan er det med en lille en på sidelinjen. I starten synes jeg det var træls ikke, at kunne dele ting med jer som jeg plejer. Men plejer er død og det er faktisk helt okay – jeg har accepteret at man når det man kan, da vores lille Miles er første prioritet og når jeg engang vender stærkt tilbage, er bloggen og I, her forhåbentlig stadigvæk, men det er min barsel ikke og derfor skal den også nydes til fulde med både Adam, Miles og mig selv. Men I dag har jeg haft en lille smule tid og derfor deler jeg derfor en lækker kage opskrift på Mascarpone citron kage som i kan diske op med i weekenden! Den er smager simpelthen så dejligt og som i kan se, er det dejligt klisteret. I kan finde linket til kagen i min bio. Hav en dejlig tirsdag.




4 Serveringer

40 Minutter

Ingredienser
1,5dl sukker
3 æg
200g mascarpone
50g smeltet smør
1 tsk. Bagepulver
1 tsk. Vaniljepulver
1 knivspids salt
1,5dl mel
1/2 citron – saften
100g friske blåbær
Andet:
Flormelis
50g friske blåbær
Fremgangsmåde
1. Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn og placer et stykke bagepapir i en rugbrødsform med målene 26×12 cm.
2. Pisk æg og sukker luftigt.
3. Tilføj herefter resterende ingredienser pånær de friske blåbær og pisk de hele godt sammen.
4. Kom dejen over i brødformen.
5. Skyl de friske blåbær og drys dem henover kagedejen. Undgå, at trykke dem alt for meget ned i dejen, da de automatisk, vil synke en smule under bagning.
6. Bag kagen I midten af ovnen i 28 minutter. Tjek med en kniv, at kagen er færdigbagt, inden den taget us. Her mener jeg, at der ingen dej sidder fast på kniven.
7. Drys flormelis og frisk blåbær henover kagen, inden den serveres.