Avocado Salsa Med Kidney Bønner
- Tilberedning 20 min.
Julie Bagger x VælgBælg
Frisk og farverig snack, perfekt til sommerens varme dage: Avocado Salsa med Kidneybønner.
Sommeren er uden tvivl en af mine favorit årstider på året, når det kommer til madlavning. Der er noget ved de friske, sæsonbetonede råvarer, der bare skriger på lette, lækre og nærende retter. Den her salsa er perfekt til de varme sommer dage, når man er i “snack-mode” og den er nem at bikse sammen til når gæsterne kommer på besøg.
Opskriften er udviklet i samarbejde med Vælgbælg med fokus på at finde nemme løsninger til snacks. Salsaen har en dejlig frisk smag med masser og knas og samtidig er kidney bønnerne med til at mætte. Saften fra de friske limes er prikken over i’et da den giver balance til retten.
Salsaen kan også serveres som tilbehør til eksempelvis madpandekager, grillmad, tacos eller pitas. Har du en masse reste grøntsager kan de også snildt bruges i en salsa som denne eller kidney bønnerne kan skiftes ud med andre bælgfrugter.
Jeg håber du vil få ligeså meget glæde af denne “snack” som jeg! Er du nysgerrig på flere snacks se her snacks.
1 ds kidney bønner i chililage, drænet og skyllet
1 ds majs
1 lille rødløg, I tern
2 modne avocados, tern
½ rød peberfrugt, tern
200g cherrytomater I forskellige farver, kvarte
2 spsk syltede jalapenos, hakket fint
1 håndfuld bredbladet persille, hakket fint
2 limes, saften
Flagsalt og friskkværnet peber efter smag
Andet
Tortilla chips
1. Kom alle ingredienserne til salsaen I en skål og vend det hele rundt. Smag salsaen til med salt og peber.
2. Server din salsa med tortilla chips.
Har du spørgsmål til opskriften, er du mere end velkommen til at sende mig en e-mail eller besked på Instagram Foodcoma & Travel By Julie Bagger. Del gerne dine kreationer med mig – det gør mig så glad!