Koldthævede Boller Med Havregryn
- Tilberedning Natten Over
20g gær
3,5dl lunken vand
100g grovvalsede havregryn
1½ spsk sukker
1½ tsk salt
300g hvedemel
1. Opløs gæret i den lunkne vand.
2. Kom resterende ingredienser i gærblandingen med undtagelse af hvedemelet som tilføjes på slum.
3. Ælt dejen godt med en rubust ske og sørg for at komme godt ud i alle hjørner af beholderen, så alt melet bliver rørt ud i dej blandingen. Kom låg på beholderen og sæt den på køl, til dagen efter. Bemærk at dejen skal være klistret.
4. Når dejen har stået koldt natten over, tages den ud.
5. Tænd din ovn på 220 °C varmluft og anret et stykke bagepapir på en bageplade.
6. Kom lidt vand på hænderne og tag små klumper op fra beholderen direkte over på bagepladen. Form eventuelt en smule, men ikke et must.
7. Når ovnen er varm, kommes 1dl vand i bunden af ovnen og bollerne sættes ind. Bag dem i midten af ovnen i cirka 14 minutter, indtil de får en sprød gylden skald.
Har du spørgsmål til opskriften, er du mere end velkommen til at sende mig en e-mail eller besked på Instagram @foodcomaandtravel.juliebagger_. Del gerne dine kreationer med mig – det gør mig så glad!