Loaded Kebab Salat
- Tilberedning 20 min.
Loaded Kebab Salat
Kombinationerne af salater er uendelige. Når jeg udvikler nye, kigger jeg indimellem på retter som innovativt, kan udvikles og transformeres. Den traditionelle kebab er her, blevet til en loaded salat med de genkendelige grøntsager som oprindeligt kommer i en rulle, men dertil også blandet med sprøde pommes frites og en hjemmerørt dressing med inspiration fra den klassiske hvidløgsdressing.
Variationer og Tips
En loaded kebab salat er alsidig og kan tilpasses efter din smag og de ingredienser, du har ved hånden. Her er nogle idéer til variationer:
- Vegetarisk: Erstat kødet med falafel eller grillede grøntsager som aubergine, squash og tomat.
- Chili: Tilføj jalapeños eller en stærk chilisauce for ekstra spice og smag.
- Topping: Tilsæt flere grøntsager til salaten – eventuelt rester fra køleskabet.
- Pommes frites: skift pommes frites ud med din favorit eller bagte kartofler.
Loaded kebab salat er en perfekt balance mellem det fyldige og det friske, og den er ideel til både frokost og aftensmad – eller hvis du har tømmermænd! Den kan let tilpasses efter smag og præferencer, og det er en fantastisk innovativ måde at nyde alle de bedste elementer, fra en klassisk kebab.
Så næste gang du får lyst til kebab, hvorfor ikke prøve denne lækre salatversion? Det vil uden tvivl blive en ny favorit i dit køkken! Vi er vilde med den herhjemme.
Er du på udkig efter flere lækre og fyldige salaten, kan du klikke her.
1 ps pommes frites
1 ps okse kebab
½ iceberg salat, tynde strimler
2 tomater, tern
½ agurk, halvmåner
1 rødløg, halvmåner
Dressing
3dl natural yoghurt
3 fed hvidløg, presset
1 spsk tørret oregano
2 spsk citronsaft
Smag til med salt og peber
1. Kom dine pommes frites i ovnen og bag dem efter anvisning.
2. Steg kebab kødet på en opvarmet pande med lidt olie, indtil det er stegt igennem.
3. Bland alle ingredienserne til dressingen sammen.
4. Tag et stort fad og anret iceberg, tomat, agurk og løg hele vejen rundt i kanten.
5. Anret pommes frites på midten af fadet og top dem med kebab.
6. Drys med lidt dressing tilfældige steder på salaten og server resten i en lille skål.
Har du spørgsmål til opskriften, er du mere end velkommen til at sende mig en e-mail eller besked på Instagram Foodcoma & Travel By Julie Bagger. Del gerne dine kreationer med mig – det gør mig så glad!