Spidskålssalat Med Mango & Kidneybønner

Spidskålssalat Med Mango & Kidneybønner: En frisk og mættende salat

Den her salat er uden tvivl en af mine go-to’s, da den er hurtig at bikse sammen og fordi jeg ELSKER smagskombinationen fra alle elementerne. Salaten kombinerer den sprøde tekstur af spidskål med den søde, saftige mango og de proteinrige kidneybønner, hvilket skaber en velsmagende og nærende ret. Den fungere helt perfekt som en frokostsalat eller som tilbehør til aftensmaden.

Hvorfor Spidskål?
Spidskål er en fantastisk. Det har en mild smag og en sprød tekstur, der gør den perfekt til salater og andre retter. Det er også rig på vitaminer og mineraler, især vitamin C, som styrker immunsystemet, og fiber, som fremmer en sund fordøjelse. Den lette smag af spidskål gør det til en ideel base for salater eller som hovedelement i tilbehør retter som bagt spidskål.

Tips:

  • Krydderier: Hvis du vil tilføje lidt ekstra smag, kan du drysse lidt spidskommen, paprika eller chiliflager hen over salaten. Det tilføjer en dejlig varme og dybde.
  • Fetaost: du kan udskifte fetaosten med eksemopelvis revet cheddar eller burrata ost.
  • Grøntsager: Du kan også eksperimentere med andre grøntsager, såsom agurk eller gulerod som også vil gå hånd i hånd med resten af ingredienserne.
  • Mættende: Hvis du ønsker en mere fyldig salat, end den i forvejen er, kan du tilsætte kogt quinoa, bulgur eller couscous.

Spidskålssalat med mango og kidneybønner er en skøn salat som jeg aldrig bliver træt af at spise.  Friskheden af frugt og grøntsager og crunch fra nødderne, giver den perfekte smagsoplevelse. Hvis du vil finde mere inspiration til mere, kan du hoppe ind og kigger under kategorien “salater”. Rigtig god fornøjelse!

Antal personer: 4 Personer

¼ grønt spidskål, strimler
¼ iceberg, strimler
1 mango, tern
1 ds majs
1 ds kidney bønner i chilisauce, skyl
100g blød feta, smuldre
50g saltede peanuts
2 spsk olivenolie
5 spsk limesaft

1. Bland spidskål og iceberg sammen i en skål.
2. Derefter blandes mango, majs og bønner i.
3. Top salaten med feta, peanuts og frisk limesaft.


Har du spørgsmål til opskriften, er du mere end velkommen til at sende mig en e-mail eller besked på Instagram Foodcoma & Travel By Julie Bagger. Del gerne dine kreationer med mig – det gør mig så glad!

Scroll to Top