Gedulgt Cocktail Bar
Fredensgade 41
8000 Aarhus C
Inde i et lille cykelskur i hjertet af Aarhus gemmer sig en af byens bedste cocktailbarer. Baren, der bærer navnet Gedulgt, er en vaskeægte skjult perle, og det er ikke uden grund, at den flere gange har vundet priser for sine enestående cocktails.
Er du til fancy cocktails og en lidt anderledes oplevelse, så SKAL du lægge vejen forbi Gedulgt. Her er der fokus på kvalitet og æstetik, og bartenderne formår at skabe en unik oplevelse med hver eneste drink. Prismæssigt ligger baren i den højere ende, men det er ikke en simpel aftendrink, du får – det er en oplevelse, hvor smag, præsentation og atmosfære går op i en højere enhed.
Jeg havde inden mit første besøg hørt om deres cocktail “American Beauty”, som jeg forbinder med værende en af deres signaturcocktails. Har du set filmen American Beauty, forstår du straks den visuelle reference, når drinken bliver serveret i et lille badekar pyntet med friske rosenblade. En klar hyldest til den ikoniske scene fra filmen. Den er et absolut MUST TRY!
I stedet for de traditionelle menubeskrivelser er kortet opdelt i forskellige kategorier, der fanger din nysgerrighed. Jeg anbefaler, at du springer direkte til “Out of the World”-kategorien! Her finder du de mere kreative og eksperimenterende cocktails. “American Beauty”, “Pop Pop Popcorn” og “Cotton Candy Champagne Cocktail.” får mine varmeste anbefalinger! Min personlige favorit er dog uden tvivl “American Beauty”.
Gedulgt ofte er fuldt booket, selv på hverdage. Så hvis du planlægger et besøg, anbefaler jeg at bestille bord i god tid for at sikre dig en plads. Læs mere om baren her og nærstuder deres fantastiske cocktailmenu.