Social Foodies
M. P. Bruuns Gade 60
8000 Aarhus C
Social Foodies er stedet for dig, som elsker is, er vild med alt fra sorbet til mælkeis, og som samtidig ønsker at støtte et projekt med vigtige principper og kerneværdier. Her er det ikke kun smagen, men også tanken bag, der gør en forskel. Social Foodies‘ is er lavet på bæredygtige råvarer, som dyrkes af småbønder i udviklingslande. Samarbejdet er med til at skabe positive forandringer og sikre bedre levevilkår. Dette betyder, at hver eneste kugle is, du nyder, bidrager til at støtte udviklingen i nogle af verdens mest sårbare områder. En helhjertet tanke, som jeg personligt rigtig godt kan lide!
Deres is spænder bredt, lige fra cremet mælkeis med dybe smagsnuancer som saltkaramel og chokolade til friske og syrlige sorbeter med smag af eksempelvis hindbær eller passionsfrugt.
Men det er ikke kun isen, der gør Social Foodies til noget særligt – deres guf fortjener også en stor omtale. Det er faktisk lige før, jeg vil sige, at den er bedre end isen, for den er virkelig god!
Hvis du vælger at svinge vejen forbi Social Foodies, kan jeg også varmt anbefale at prøve nogle deres andre lækkerier. De har et bredt udvalg af hjemmelavede chokolader, flødeboller og andre små delikatesser, som alle er lavet efter samme bæredygtige principper. Perfekt til weekenden, som værtindegave eller bare fordi.
Vil du læse mere om deres projekter, værdier og produkter, kan du hoppe ind og læse mere her.