Svampede Kanelsnegle Med Mandelmel

Svampede Kanelsnegle Med Mandelmel!

Mhhhhh er der noget bedre end snaskede kanelsnegle til kaffebordet? Denne opskrift er innoveret med udgangspunkt i den klassiske kanelsnegl. Dejen består af både hvedemel og mandelmel. Mandelmelet giver en mere svampet tekstur, nøddesmag og bedre kvalitet, set på dage.

De kan serveres hele året rundt og fungere godt til brunch, eftermiddag og det sene kaffebord. Kagen er ideel til festerne eller anledningerne med mange mennsker og de kan fryses ned måneder før, til senere brug. 

Tips:

  • Sørg for at rulle dejen stramt, da du på den måde undgår, at sneglene under bagning bliver ujævne i højden
  • Når du bruger kogt vand til din glasur, får den en flottere glans
  • Sneglene kan snildt fryses ned uden glasur til senere brug
  • Hvis du har tid til at give dejen ekstra hævetid, er det kun et plus

Ved at bruge mandelmel i stedet for en del af hvedemelet får du snegle med et lavere kulhydratindhold, hvilket gør disse kanelsnegle til et godt valg for dem, der ønsker at skære ned på kulhydraterne uden at gå på kompromis med smagen.

For mig, kan kanelsnegle kan spises året rundt og smager helt fantastisk!
Jeg håber i vil nyde godt af opskriften og få bagt en masse snaskede snegle. 

Er du på udkig efter mere inspiration, kan du finde mere her; kager.

Antal personer: 18 Stk

Dej
50g gær
1 spsk sukker
100g smør
2dl letmælk
1 tsk salt
100g mandelmel
450g hvedemel

Remonce
150g blød smør
130g brun farin
2 tsk stødt kanel

Glasur
2dl flormelis
1½ spsk kogt vand

Andet
1 æg til pensling

1. Start med at blande alle ingredienserne sammen til din remonce og sæt den derefter på køl.
2. Gå i gang med dejen til kanelsneglene. Smulrer gæret i en skål og drys sukker hen over. Lad ingredienserne stå indtil sukkeret har blødgjort gæret og rør det herefter sammen med en ske.
3. Lun smør og mælk i en gryde og rør det rundt, indtil smørret er smeltet.
4. Kom de tørre ingredienser i skålen med gær og sukker og tilføj derefter mælk og smør. Ælt det hele godt sammen – gerne på en rørmaskine. Dejen slipper skålen, når den er æltet helt sammen. Lad dejen hæve tildækket i 30 minutter.
5. Tag din remonce ud fra køl, så den kan få stuetemperatur.
6. Bland ingredienserne sammen til din glasur. Lad glasuren stå ude, indtil den skal bruges.
7. Anret et stykke bagepapir i en bradepande med målene L42 x B29 centimeter.
8. Når dejen har hævet, kommes den ud på en mel belagt overflade og rulles ud til en aflang firkant med cirka mål 50×30 centimeter. Smør din remonce ud over hele dejen ved hjælp af en dejskraber. Undlad kanterne hele vejen rundt.
9. Rul dejen sammen på den korte led så stramt så muligt, uden at dejen går i stykker. Skær sneglene ud, så du får 15 stk. Anret tre styks i hver række i din bradepande. Lad sneglene hæve tildækket i 30 minutter.
10. Tænd ovnen på 200 grader, varmluft og pensel sneglene med æg. Bag dem i midten af ovnen i 15 minutter. Lad kagerne køle helt af, inden den pyntes med glasur.

Har du spørgsmål til opskriften, er du mere end velkommen til at sende mig en e-mail eller besked på Instagram Foodcoma & Travel By Julie Bagger. Del gerne dine kreationer med mig – det gør mig så glad!

Scroll to Top