Smashed Potato Salad Med Tzatsiki

Smashed Potato Salad Med Tzatsiki er en genial ret at servere som tilbehør til grillmaden. Retten er anderledes og sammenlignet med den traditionelle kartoffelsalat, er kartoflerne her bagt og vendt sammen med friskrørt tzatsiki.
De sprøde kartofler og den cremede dip går hånd i hånd og er en anderledes tilføjelse.

Tips til variation af salaten:

  • Protein: tilføj eksempelvis grillede kortelletter eller kylling til salaten, for at gøre den mere mættende.
  • Krydderier: eksperimenter med forskellige krydderier.
  • Nødder og Kerner: tilsæt ristede pinjekerner eller solsikkekerner for ekstra tekstur og smag. Nødder og kerner giver generelt en dejlig smag til salaterne og er en perfekt topping, hvis man vil gå all-in.

Serveringsforslag:

  • Pynt: Pynt med ekstra friske krydderurter eller lidt lime- eller citronskal for et flot og smagfuldt finish. Krydderurter der vil være idéelle at bruge, er frisk oregano eller purløg.
  • Tilbehør: Du kan servere salaten med grillet kød, andet vegetarisk tilbehør, dips og brød.

Har du mange retter der skal forberedes til et kommende event og denne er en af dem – kan du snildt koge kartoflerne og røre tzatsikien sammen dagen før og på den måde spare tid, på selve dagen.

Opskriften er udviklet i samarbejde med Danespo. Både herinde og på deres hjemmeside, kan du finde et hav af opskrifter med kartoffel. Se her; kartofler.

Antal personer: 4 Personer

1 kg kogte kartofler med skræl, halveret
Koldpresset rapsolie
Æblecidereddike
Tørret oregano
Friskkværnet peber
Flagsalt

Dressing

2 agurker, revet
500g græsk yoghurt 10%
3 fed hvidløg, presset
½ bdt frisk oregano, hakket fint
2 spsk citronsaft
Smag til med salt og peber

Topping

Frisk oregano
Friske tallerkensmækker
Frisk dild

1.Tænd ovnen på 200 grader varmluft og beklæd en bageplade med bagepapir.
2.Placer de kogte kartofler på bagepladen, forskudt og “smash” dem med et glas, ved at trykke glasset ned over kartoflen, så de bliver maste.
3.Pensl kartoflerne med olie og eddike og drys dem med oregano og friskkværnet peber.
4.Bag kartoflerne I øverste rille i ovnen i 35 minutter, indtil de er sprøde og tag dem derefter ud, så de kan køle helt af.
5.Gå i gang med dressingen. Kom de revne agurker i en si og drys dem med en smule salt og vend de to elementer rundt. Salten hjælper med at trække væden ud af agurkerne. Lad dem stå i 10 minutter og vrid dem til sidst med hænderne.
6. Kom de revne agurker i en skål sammen med resterende ingredienser til dressingen. Rør det rundt og smag til med salt og peber.


Har du spørgsmål til opskriften, er du mere end velkommen til at sende mig en e-mail eller besked på Instagram Foodcoma & Travel By Julie Bagger. Del gerne dine kreationer med mig – det gør mig så glad!

Scroll to Top