Mexi Salat

Mexi Salat: En salatbombe fyldt af farver!

Når man tænker på mexicansk mad, forestiller man sig ofte retter fyldt med smag, farve og tekstur. Denne salat er idéel for dig som elsker fyldige salater, som kan bruges til både frokost og aftensmad. Salaten fungere også godt som et mere mættende tilbehør, hvis man eksempelvis er mange til maden.
Du får her en farverig og smagfuld salat, der kombinerer klassiske mexicanske ingredienser som bønner, majs, avocado, lime og tortilla chips. Det er uden tvivl en af mine go-to’s!

Variationer og Tips:
Mexi salaten kan nemt tilpasses efter dine præferencer eller det, du har i køkkenet. Her er nogle forslag til variationer:

  • Tilføj protein: Du kan gøre salaten endnu mere mættende ved at tilføje grillet kylling, bøf eller rejer. Alternativt kan du bruge plantebaserede proteiner som tofu eller tempeh, hvis du ikke spiser kød.
  • Vegansk version: Skift ost og creme fraiche ud med plantebaseret ost og yoghurt.
  • Krydderier: Du kan krydre creme fraichen med dine yndlings krydderier, for at tilføje mere smag til salaten.
  • Ekstra grøntsager: Tilføj gerne flere grøntsager som agurk, peberfrugt eller syltede jalapeños for ekstra smag, tekstur og farve.

Min Mexi salat er en sand fest i skål, både visuelt og smagsmæssigt. Med sin friske smag og sprøde teksturer er mexi salaten en sikker vinder, uanset om du serverer den for familien eller dig selv. Prøv den i dag, og lad dig inspirere af de mange muligheder for variation! Find også andre mexicansk inspirerede salater her.

Antal personer: 4 Personer

2 små hoveder hjertesalat
1 ds kidney bønner i chili lage
150g cherrytomater i blandede farver
1 ds majs, lille dåse
3 forårsløg
2 avocados
100g blød feta
2 håndfulde tortilla chips

Andet
350g creme fraiche
3 limes

1. Find en stor dyb skål og placer en lille i midten af den store.
2. Bræk hjertesalat i mindre stykker og anret den i den store skål.
3. Top salaten med kidneybønner og majs.
4. Skær tomaterne over på langs, forårsløg i skiver og avocados i aflange skiver. Anret derefter de tre elementer i skålen.
5. Smuldrer feta og kvaste tortilla chips hen over salaten.
6. Kom creme fraiche i den lille skål.
7. Skær de friske limes ud i både og anret nogle af dem ovenpå salaten.


Har du spørgsmål til opskriften, er du mere end velkommen til at sende mig en e-mail eller besked på Instagram Foodcoma & Travel By Julie Bagger Del gerne dine kreationer med mig – det gør mig så glad!

Scroll to Top