Print Friendly, PDF & Email

Big Mac Bowl Med Smashed Potatoes

Antal personer: 2 personer

Smashed Potatoes 
400g mellemstore kogte kartofler
Oliespray
Paprika
Løgpulver  

Oksekødsfyld
250g hakket oksekød
50ml oksebouillon, brug en hel terning
2 spsk tomatpuré
1 tsk sennep
Friskkværnet peber 

Sauce 
3 spsk mayonnaise
1 spsk ketchup
1 tsk sennep
½ tsk løgpulver
1 spsk saft fra de syltede agurker

Topping
60g revet cheddarost
¼ icebergsalat, strimler
100g cherrytomater, i kvarte
1 lille løg, tern
2 spsk syltede agurker i skiver 

1. Knus kartoflerne med bunden af et glas. Anret dem i en air fryer og spray dem med olie. Drys som det sidste kartoflerne med paprika og løgpulver og bag dem i din air fryer i cirka 15 minutter indtil de er sprøde. Min air fryer har funktionen “pommes frites” som jeg benytter.
2. Kom det hakkede oksekød på en opvarmet pande og brun det af. Tilføj derefter resterende ingredienser og lad bouillonen fordampe.
3. Forbered sauce og topping.
4. Gå i gang med at anrette dine bowls. Start med en bund af smashed potatoes, efterfulgt af to store skeer hakket oksekød. Top kødet med al topping i kontinuerlig rækkefølge og slut af med at drysse cheeseburger sauce hen over. Velbekomme!

Har du spørgsmål til opskriften, er du mere end velkommen til at sende mig en e-mail eller besked på Instagram Foodcoma & Travel By Julie Bagger. Del gerne dine kreationer med mig – det gør mig så glad!

Scroll to Top