Grillede Squashruller Med Ricotta

Antal personer: 12 stk

Squashskiver
2 squash
olivenolie
salt & peber

Fyld
250 g ricotta
½ økologisk citron
2 tsk tørret basilikum
1 tsk friskkværnet peber
1 bdt frisk basilikum
1 glas soltørrede tomater

Pynt
1 glas grønne oliven
friskrevet parmesanost

1. Skyl de to squash.
2. Skær dem ud i aflange skriver på langs med en tykkelse på ½ cm.
3. De yderste skiver med skræl kasseres.
4. Pensl alle squashskiverne med olivenolie på begge sider og drys dem alle med salt og peber.
5. Opvarm en grillpande ved middelvarme og steg squashskiverne på begge sider, indtil de er bløde og har fået grillaftryk.
6. Tag dem herefter af varmen og lad dem køle helt af.
7. Begynd på ricottafyldet.
8. Kom ricottaosten i en skål sammen med den tørrede basilikum og peber og rør det hele sammen.
9. Skyl den friske basilikum og pil de 12 største blade af.
10. Dræn de soltørrede tomater.
11. Placer dine squashskiver på et skærebræt.
12. Smør ricottafyldet hele vejen hen ad squashskiverne. Underdriv ikke med fyldet.
13. Tag en soltørret tomat og et basilikumblad og placer begge komponenter i en af enderne på hver squashskive.
14. Rul rullerne forsigtigt og anret dem oprejst på en tallerken.
15. Dræn de grønne oliven og placer en oliven på toppen af hver rulle, men stadig så man kan se fyldet stikke op.
16. Riv frisk parmesan hen over alle rullerne.

Scroll to Top