Mahalle

Mahalle
Nørrebrogade 51 
2200 København N

Mahalle er en skjult perle i København og er tilgængelig på hele fire adresser. Stedet serverer en skøn libanesisk mad, der både kan nydes til frokost og aften. Maden er ikke blot lækker; den er også en oplevelse, der bringer smagene fra Mellemøsten direkte til bordet.

Vi blev straks mødt af en imødekommende atmosfære og et opmærksomt personale, som sørgede for, at vi havde det godt under hele måltidet. Selvom vi ikke fik en officiel introduktion til menuen eller konceptet, følte vi os straks velkomne og spændte. Mahalle er et perfekt spot, til dig som er vild med at dele en masse små retter omkring hele bordet.

Vi valgte et udvalg af deres mest populære retter. Halloumi på arabisk fladbrød, fattoush brødsalat – begge helt fantatiske! Chili hummus og tzatziki, en fryd for smagsløgene. Og lad os så ikke glemme batata harra, de stegte kartofler med chili; VIRKELIG LÆKRE!

Priserne på menuen er middel, hvilket gør det tilgængeligt for alle, uanset budget. Når man vælger at dele retter, bliver det ikke kun en sjovere oplevelse, men også en billigere løsning for den enkelte.

Mahalle formår at kombinere fremragende mad, fantastisk service og en hyggelig atmosfære, der gør det til en restaurant, vi helt klart vil vende tilbage til. Hvis du er i København og har lyst til at forkæle dig selv med autentisk libanesisk mad, er Mahalle stedet, du ikke vil gå glip af.
Læs mere om stedet her.

Scroll to Top