Strangas
Gothersgade 27
1123 København
Hvis du vil smage en autentisk græsk gyros, er Stangas i Gothersgade et oplagt valg. Restauranten er etableret af Nikolaos Strangas, som mange måske kender fra tv.
Jeg havde længe haft deres gyros på min liste over must-try spisesteder, og tilbage i marts 2024 fik jeg endelig chancen for at prøve det. Jeg valgte deres Gyros Menu til 135 kr., som inkluderer en gyros, sprøde fritter og en valgfri dip. Maden levede op til alle forventninger!
Gyrosen var sammensat med mørt og saftigt kød, som tydeligvis var grillet til perfektion. Brødet var blødt og lækkert, og den cremede tzatziki var en perfekt tilføjelse, der komplimenterede det hele. Fritterne var gyldne og sprøde – lige som de skulle være – og dippen satte prikken over i’et. Portionen var desuden helt passende til et godt, mættende måltid.
En ting, der dog er værd at bemærke, er stedets begrænsede siddepladser. Stangas er ikke en stor restaurant og det er derfor oplagt at bringe maden med sig til eksempelvis en af de nærliggende parker. Planlægger du at spise på lokationen, vil jeg anbefale at komme i god tid.
Alt i alt blev min oplevelse på Stangas fuldendt, og jeg vil til hver en tid, anbefale deres gyros, hvis du er på udkig efter en autentisk smagsoplevelse med et strejf af Grækenland. Jeg kommer igen!
Er du nysgerrig på at nærstudere menuen, så klik her.