Broccolisalat

Broccoli salat!

Når vi taler nemme og genkendelige salater er min broccoli salat ofte en af dem der går igen. Salten har efterhånden mange år på bagen og er igennem tiden blevet opgraderet og kreeret i egne versioner. Salaten er god, da den er hurtig at lave som tilbehør. Den har dejlig sødme og knas og er samtidig cremet med dressingen vendt deri.

Salaten henvender sig perfekt hele året rundt og er meget alsidig. Jeg vil dog personligt mene, at den passer allerbedst som tilbehør til sommerens retter. Den fungere dog også godt som en frokostsalat, da den mætter.

Salaten er rig på vitaminer, mineraler og antioxidanter, og dens høje fiberindhold gør den fantastisk for fordøjelsen. I denne salat bliver broccolien kombineret med andre lækre ingredienser, som alle bidrager med det sure, søde og fede.

Salaten indeholder udover broccoli blandt andet:
Rødløg: skarphed og et sprødt til salaten
Solsikkekerner: nøddeagtig smag, knas og sunde fedtstoffer til salaten
Rosiner: sød kontrast til det salte i salaten
Bacon: Saltet smag sprød tekstur til salaten
Dressing: giver en cremet og rund smag og kombinere alle elementerne til salaten

Tip:
Lad gerne dressingen stå et par timer på køl, så den kan trække smag blandt de forskellige ingredienser.

Find også inspiration til andre salat opskrifter lige her; salater.

Rigtig god fornøjelse!

Antal personer: 4 Personer
600g broccoli, små buketter
140g bacon
100g store rosiner
50g ristede solsikkekerner
1 rødløg, tern
Dressing
100g god mayonnaise
2 spsk creme fraiche, 18%
1 spsk æblecidereddike
Salt og peber, smag til
1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og beklæd en bageplade med et stykke bagepapir. Anret din bacon herpå og bag det i ovnen i cirka 10 minutter, indtil sprødt. Hak den derefter groft.
2. Kom broccoli, rosiner, solsikkekerner og halvdelen af rødløg og bacon i en skål og vend det hele rundt.
3. Bland ingredienserne til dressingen sammen og vend den i skålen med broccoli.
4. Top salaten med resterende rødløg og bacon.

Har du spørgsmål til opskriften, er du mere end velkommen til at sende mig en e-mail eller besked på Instagram Foodcoma & Travel By Julie Bagger. Del gerne dine kreationer med mig – det gør mig så glad!

Scroll to Top