Banana Peanut Butter Bark

Internettet kan noget helt særligt, når man er på udkig efter nye virale trends indenfor mad verdenen. Banana Peanut Butter Bark er blandt andet en af dem der gik viralt. Denne opskrift kombinerer enkelhed, sundere alternativer og lækkerhed i en snack og den er lige så tilfredsstillende som den er enkel at lave. Opskriften kræver få ingredienser og smager fantastisk godt!

Hvad er Banana Peanut Butter Bark?
Banana Peanut Butter Bark er en frossen snack, der primært består af bananer og peanut butter eller anden form for nøddespread. Den her snack er perfekt til dig, der leder efter et sundere alternativ og som craver noget lækkert aftenen derpå.

Andre Topping idéer: 
Frø: chia, sesam, hør eller nigellafrø
Tørret frugt: abrikoser, mango, tranebær eller gojibær
Nødder: cashew, pekan eller macadamianødder

Banana Peanut Butter Bark er mere end bare en viral trend; det er en lækker og sund snack, der passer perfekt til enhver tid på dagen. Med få ingredienser og en enkel fremgangsmåde er det en opskrift, som alle kan lave og nyde også er den iøvrigt børnevenlig, for de helt små uden nødder.

Opbevar din bark i fryseren og bræk et stykke af, når du bliver lækkersulten. Er du lækkersulten på flere snacks se her
snacks.

Rigtig god fornøjelse!

Antal personer: 2 Serveringer

100g mørk chokolade
1 spsk kokosolie
2 bananer
Smooth peanutbutter
1 håndfuld peanuts, hakket groft

1. Smelt den mørke chokolade over vandbad sammen med kokosolie. Rør de to elementer godt sammen.
2. Skær bananerne ud i skiver (ikke alt for tynde) og anret dem på et stykke bagepapir, så de danner en aflang firkant af seks rækker.
3. Smør bananerne med peanutbutter efterfulgt af den smeltede chokolade.
4. Drys med hakkede peanuts og frys din bark i cirka en time indtil det hele er frossen og bræk derefter din bark i mindre stykker.
5. Opbevar den efterfølgende på frost.

Har du spørgsmål til opskriften, er du mere end velkommen til at sende mig en e-mail eller besked på Instagram Foodcoma & Travel By Julie Bagger. Del gerne dine kreationer med mig – det gør mig så glad!

Scroll to Top